Barn af bøger
Oliver Jeffers
Sam Winston

Sammen har den internationalt anerkendte illustrator Oliver Jeffers og kunstneren Sam Winston skabt en historie fuld af fantasi. En hyldest til den klassiske børnelitteratur. En magisk og uforglemmelig billedbog for alle. Barn af bøger er en helt enestående læseoplevelse, der blander illustrationer og ord på en måde, som udfordrer den gængse opfattelse af begge dele.

En lille pige sejler over et hav af ord på sin tømmerflåde. Hun ankommer til den lille drengs hus og tager ham med på et eventyr. Sammen rejser de igennem eventyrskove og over fantasibjerge – på en ekspedition, der åbner drengens øjne for fantasiens magi. Nu ligger et liv fyldt med historier foran ham … hvis tur er det næste gang? Den verden, de to børn rejser igennem, er bygget dels af Oliver Jeffers’ ord og illustrationer og dels af Sam Winstons typografiske landskaber. Ordbillederne af bjerge, bølger og stier er skabt af tekster fra børnelitteraturhistorien, og den nysgerrige læser vil opdage, at havet består af historier som Den lille havfrue og En verdensomsejling under havet, og nattens skyer er lavet af vuggeviser.

Oliver Jeffers
Oliver Jeffers

Oliver Jeffers’ arbejde strækker sig fra figurativ billedkunst og installationer til illustration. Hans billedbøger inkluderer HITTEGODS, DET ER MIN ELG og DEN DAG FARVERNE FIK NOK, der alle er blevet oversat til over 30 sprog. Oliver Jeffers er født i Australien, vokset op i Nordirland og bor nu i New York. Han har vundet adskillige priser for sit arbejde, heriblandt Irish Book of the Year og The Blue Peter Book of the Year.

Sam Winston
Sam Winston

Sam Winston udstiller over hele verden, og hans kunstbøger kan findes i flere museumssamlinger – for eksempel på New York’s Museum of Modern Art, Getty Research Institute og Tate Gallery i London. Sam Winston er bosat i London.

UDE NU!

FIND DEN DÉR, HVOR BØGER ER

Bestil den på gyldendal.dk

Vær med til at hylde børnelitteraturen! Udskriv skiltet –» HER, tag et foto og del online @gyldendalfamily #barnafbøger